TSF 1 5½ - 2½ K41
Samlet stilling efter HGP 3
Damhus 5 - 3 TSF 1
Svend Erik & Mark vandt efterårsturneringen
TSF 5½ - 2½ Valby 2

TSF 5½ - 2½ Valby 2 (0)

Skrevet af Mathias Gram Haagensen d.07/11-2025

Holdturneringen i KSU's første række er nu igang, da TSF i går hjemme i Medborgerhuset tog imod Valby 2 i sæsonens første holdkamp.

Det blev til en flot sejr på hele 5½ - 2½ til hjemmeholdet, som startede hårdt med sejre til både Benjamin på bræt 8 og Mathias på bræt 7, hvor Valby havde gravet dybt i styrkelisten. På bræt 6 spillede Torben Andersen remis i sin debut for TSF, mens en træt Martin Lee også tog remis i sit comeback til holdskakken.

Med stillingen 3-1 var der optimisme at spore, men det så længe ud som om, at det godt kunne blive tæt til sidst. Svend Erik måtte ned efter at have kæmpet længe for at holde remis i en svær stilling. Især på bræt 1 havde Adam tilladt sin modstander at få en farlig fribonde på h7, og han skulle helt ned til sidste minut på uret, før modstanderen lavede den afgørende fejl.

Hasan vandt et slutspil med to springere mod to løbere men med en god ekstra bonde. Ingen slinger i valsen. Morten byttede tidligt dronningen for to tårne og havde flotte fribønder, men et par fejl i gevinstførelsen betød, at han til sidst måtte tage remis.

Solid start på sæsonen, som burde give ekstra motivation til 2. runde mod Damhus om et par uger.

/MGH


Kommentarer:
Du skal være logget ind for at bidrage med kommentarer.

Bruger: Kode:
(kontakt webmaster for at blive oprettet)